Til e-mail
Fra e-mail
Besked
Job
Presse
English
Kontakt
Sitemap
Forside
Nyheder
Borger
Erhverv
Politik og indflydelse
Fakta om kommunen
Forside
Sådan er Københavnere - københavnske bylivsværdier
En ny antropologisk undersøgelse viser, at københavnerne orienterer sig efter fire værdier, når det gælder vurderinger af byen og boligformer: Det nære, det særlige, det udfordrende og det elementære.
Det nære:
Det er typisk lønmodtagere, der prioriterer det nære. De lægger vægt på sammenhold med mennesker i deres eget kvarter, overskuelige omgivelser og søger tryghed ved det velkendte. Indkøb, idræt, offentlig transport, kultur og grønne områder skal være tilgængeligt i nærmiljøet – ellers flytter de. Typiske kvarterer: Fx Valby og Husum.
Det særlige:
Det særlige er udbredt blandt mennesker med karrierelivsform. Det er travle mennesker, der prioriterer deres arbejde højt. De lægger vægt på smagsfællesskab med mennesker, de deler værdier med. De søger udsøgte omgivelser og god kvalitet og forventer, at kommunen gør noget særligt for deres omgivelser. Typiske kvarterer: Fx Østerbro, Islands Brygge.
Det udfordrende:
Mennesker inden for de kreative erhverv - fx designere, kunstnere, arkitekter og fotografer - prioriterer det udfordrende. De brænder for at gøre noget nyt i forhold til deres omgivelser. Fysiske rum, hvor alting er færdigt og har fundet sin faste plads, opleves som kedelige. De lægger vægt på netværk, der giver forbindelser, omgivelser med muligheder og forandring. Typiske kvarterer: Vesterbro, Christianshavn.
Det elementære:
Den gruppe, der lægger vægt på det elementære, har ofte en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, og en del har anden etnisk baggrund end dansk. Gruppen har få økonomiske ressourcer og oplever begrænsede handlemuligheder. Værdier som sikkerhed og tryghed i nærmiljøet er højt prioriteret. Typiske kvarterer: Tingbjerg, Sydhavnen.
Læs hele analysen
(pdf)
Fotograf: Phillip Seidler
Næste >>
03. februar 2010
København bliver én stor labyrint i børnenes vinterferie
De københavnske børn kan glæde sig til en spændende vinterferie. Også i år tilbyder Københavns kulturhuse, biblioteker og idrætsanlæg alle tiders børnefestival.
02. februar 2010
Vejene skal ryddes
Snestormen er over os, og Københavns Kommune har iværksat en større indsats for at holde vejene ryddet og sikre at blandt andet ambulancer kan komme frem trods vintervejret.
01. februar 2010
Informationsmøder om 10. klasse
Her finder du infomøder for ungdomsskolens 10. klasse og 10. skoleår
20. januar 2010
Auschwitz-dag 27. januar 2010
Vær med til at markere Auschwitz-dagen. Dagen markeres den 27. januar 2010 ved arrangementer i Kunsthallen Nikolaj, Cinemateket og Glassalen i Tivoli.
20. januar 2010
Kontroversielt værk udstilles i København d. 27. januar.
Multikunstneren Marco Evaristtis kontroversielle værk Rolexgate vises i Kunsthallen Nikolaj i København på Auschwitzdagen d. 27. januar 2010